Skolen i kvarteret tæt på alt
Ejerslykkeskolen ligger i et kvarter bestående af villaer, rækkehuse og etagebyggeri. Et kvarter der strækker sig fra Odense centrum og ud i retning af Rosengårdcenteret, Syddansk Universitet og det nye OUH.
Det er et kvarter med en beliggenhed i tæt gå-afstand til midtbyens kulturelle og pulserende tilbud, tæt på hverdagens indkøb og de grønne områder imellem villaområderne. Der er en stor forskellighed af lokale foreninger og fritidstilbud.
Kvarteret ligger i et område med en udbygget infrastruktur. Let tilgængelig på gåben, cykel, bus, bil eller den kommende letbane til den tid.
Kvarteret er forsynet med et bredt udvalg af dagtilbud i form af vuggestuer, dagplejer og børnehaver. Både kommunale og private. Uddannelsesmulighederne i kvarteret fortsætter efter 9. klasse på Ejerslykkeskolen, med både gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser.
På Ejerslykkeskolen udnytter vi vores kvarters muligheder:
- Vi samarbejder med foreninger, de lokale ungdomscentre og lokale erhvervsdrivende
- Vi har samarbejde med uddannelsesinstitutioner, Tornbjerg Gymnasium, SDE og SDU
- Vi kan gå til kulturelle aktiviteter i midtbyen
- Vi kan cykle til resten af byen, med alle dens forskellige muligheder
- Vi er i cykelafstand ud af byen til naturoplevelser, fx Tarup-Davinde og Stige Ø