Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Ejerslykkeskolen
Mobil menu

SFO

Vi er en SFO med ca. 140 børn, hvor SFO2 også indgår. SFO'en rummer både børn fra 0.-4.klasse samt børn fra Obs-afdelingen. Herudover samarbejder vi med forårs-SFO'en hvert år fra marts til juni. 

Vi er 7 faste personaler, 1 pædagogstuderende samt PAU-studerende. SFO'ens basislokale ligger på 1. sal i indskolingen og vi er flittige brugere af skolens mange faglokaler. 

 

Åbningstiderne er til hverdag fra kl. 6.30-7.50 og igen fra kl. 12.55-16.45. I ferierne er der åbent fra kl. 6.30-16.45. Sampasning kan være aktuelt i visse ferier, dvs at børn fra andre skoler i Odense Kommune enten bliver passet hos os eller vores børn bliver passet på andre udvalgte skoler.

 

Anden info: Aktivitetsplaner, årshjul og andre praktiske oplysninger kan findes på opslagstavlerne, der hænger ved SFO'ens lokale.

Indmeldelse og info om betaling via dette link: 

https://www.odense.dk/borger/familie-boern-og-unge/skole-og-sfo/sfo-skolefritidsordning/tilmelding-til-sfo 

 

SFO

 

På Ejerslykkeskolen stræber vi efter at realisere ambitiøse mål på vegne af vores elever. Vores primære fokus er at styrke børnenes tro på sig selv og facilitere deres integration i fællesskabet. Vi er dedikerede til at fremme trivsel og læring gennem en anerkendende tilgang og styrkebaseret pædagogik. Vores målsætning er at skabe et miljø, hvor hvert barn opmuntres til at finde sin plads og bidrage til fællesskabet.

Vi understøtter børnenes selvudfoldelse ved at tilbyde forskellige muligheder for kreativ udfoldelse. Vi arbejder målrettet på at udvikle sociale kompetencer, styrke venskaber og fremme kreativitet, teknologisk interesse samt andre individuelle interesser. Vores pædagogiske tilgang indebærer også, at vi har høje ambitioner for hvert enkelt barn og stræber efter at stimulere deres nysgerrighed, undren og lyst til læring. På Ejerslykkeskolen er vores mål at skabe et læringsmiljø, der fremmer trivsel, selvstændighed og en positiv udvikling for hver enkelt elev.


Vores pædagogik tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan og skolens formålsparagraf.

Børnenes trivsel, udvikling og fællesskaber er omdrejningspunktet for SFO'ens planlægning.

 

SFO

 

Vi planlægger på baggrund af et årshjul med, på forhånd, bestemte temaer for hver måned herunder traditioner. Disse temaer planlægger vi de enkelte uger efter. Vi arbejder med børnenes medbestemmelse. Børnenes stemme er vigtig for os, når vi planlægger, da vores børn repræsenterer mangfoldigheden i det danske samfund. Vi mener at alle kan lære noget af hinanden.


Hver uge laves en aktivitetsplan, hvor der alle dage tilbydes 1-2 voksenstyrede aktiviteter, men vi vægter den frie leg højt inden for genkendelige og strukturerede rammer. Aktivitetsplanen hænger på opslagstavlerne ved SFO'en både som skrift og som piktogrammer. Planen er tilgængelig på Facebook og Aula fra hver fredag, så det kan give anledning til en snak derhjemme om kommende uges aktiviteter.